Ved ikke hvordan jeg har det lige. Er ikke sur, overhovedet, jeg skriger bare ikke af glæde. Der var en perfekt mulighed, for at få nogen gode nye venner og så.. Er jeg så nedern? Bare fordi én person fylder meget, skal det så lade mig være holdt nede? Slap af. Enjoy life. It doesn't matter. Jeg havde det jo egentlig sjovt nok. Jeg var bare ikke mig selv.. Helt, tror jeg? Det kan også være ligemeget, sket er sket.
Jeg vil ikke vente på nogen dreng, som jeg skal løbe efter. Jeg vil vente på ham jeg støder hovedet ind i, fordi han også løber efter mig..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar