Henning sejlede glad og fornøjet i sin jolle, i Ugerløse svømmebassin. Da han pludselig stødte på noget meget besynderligt i vandet. Han skød en raket i vejret, for at signalere, at der var fare på fære. Den tykke bademester sprang ud af omklædningsrummet, med sin pølse hslæbende hen ad jorden. "Hvad er los?!" skreg han.
Henning skreg "Det er ikke en los, det er en raketformet puma!". Den tykke bademester stod og undrede sig lidt, men da en mekanisk hættemåge prøvede at bide hans pølse af, vågnede han op og skreg "Hvad fanden har du gang i din uhumske hulemand! Du kan sgu da ikke sejle rundt i en jolle her!". Nu var det Hennings tur til at sidde og undre sig, ja, faktisk gik der tre dage hvor han bare sad på kanten af bassinet og undrede sig, mens en voldsom hårvækst groede ud af hans hage.
Den tykke bademester kom af og til forbi på bassinet, for at tage sig et lille dyp. Han nød synet af den uhumske hulemand Henning, som sad og funderede over livets store spørgsmål. Hennins skæg var vokset så voldsomt, at der nu var kommet et tropisk paradis ud af det. Søpølsen var hans nye ven, opstået af sveden fra hans røvballer. Henning skulle snart skide.
Henning og søpølsen trivedes rigtig godt sammen. Søpølsen levede godt af alle lusene i Hennings kraftige skægvækst, og Henning var kun glad for at blive fri for noget af al den kløen over det hele. Man kan sige, at de levede i en slags symbiose. Nå, men bademesteren var stadig sur på Henning fordi han ikke havde betalt for et flerdagesophold, og fordi hans jolle flød rundt ude i vandet og blev mere og mere fordærvet. Men som ugerne gik, begyndte en vammel, grøn pels at brede sig ud over jollen. Denne mug-kappe blev frembragt af at en lille dreng smed sit fodvorte-besmittede plaster op i jollen, samt da en penionist kom til at tabe en halv liter hæmoridecreme ned i den. Jollen og dens grønne kappe voksede sig stor og mægtig, og bademesteren frygtede, at den snart ville begynde at angribe badegæsterne.
Henning var nu afhængig af søpølsen. Da han nu boede så tæt på jollen og dens grønne pels, var han nødt til at indånde dens dampe for at overleve, og dette havde desværre givet ham diarré. Så Henning havde andre problemer at tænke på, end at jollen snart ville gå til angreb. Forsker Finn var godt klar over dette, og kom derfor til Ugerløse hver eneste dag, for at advare den tykke bademester. Problemet var bare, at han var SÅ tyk, at han ikke kunne forstå det. Han gjorde derfor intet ved jollen, men satte prisen for indgangen ned til det halve.
Jollens dampe havde dræbt alle lusene i Hennings vældige skæg. Derfor var søpølsen nu nødt til at leve af plastre og andre godbidder der lå på bassinets bund. Desværre var der ikke mange af disse, da den væske jollen udstødte opløste alt bassinets bundfald. Søpølsen fik derfor en depression, og overvejede at forlade Henning mod at rejse ud i den store verden og finde et andet skæg at boltre sig i. Eftersom Forsker Finn besøgte dem så tit, kunne han ikke undgå at lægge mærke til lusenes forsvinden. Han fandt derfor på at fange dampene fra jollen i nogen gasflasker han tilfældigvis havde på sig, og begav sig tilbage til sit forskningscenter. Da han vendte tilbage to dage efter, havde han et tilbud med til den tykke bademester, som han næsten ikke kunne sige nej til..
Henning var nu groet fast i sved og lort. Og søpølsens depression tog også meget hårdt på ham. Han overvejede også hvorhvidt han selv ønskede at leve mere. Hans eneste glæde i livet var, når hættemågerne sked ham i ansigtet, det gav ham den der "mere mhmm i livet" følelse. Forsker Finn var sådan lidt af en klam type. Han kunne jo derfor ikke undgå at se, at det ikke bare var løse underbukser, den tykke bademester gemte under hans store mave - det var nærmere et løst lem. Hvilket tændte Finn en lille smule. Han foreslog derfor den tykke bademester: At fjerne jollen fra bassinet. På nogle få betingelser selvfølgelig..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar