Om venner - en strøtanke

Venner. Bekendte. Kammerater. Relationer og bekendtskaber. Kært barn har mange navne.. Det slog mig pludselig - hvor mange nye mennesker du lærer at kende igennem livet og hvor mange af dem du holder kontakten med? Relationer kan være svære at bibeholde. Hvad hvis jeg aldrig får flere venner end dem jeg har nu? Stærke bånd mellem folk hænger ikke træerne. Hvor mange får også en ny tæt ven samtidig med deres midtvejskrise? Det er som om det aldrig vil være det samme, i forhold til dem der har kendt du har kendt hele liv. Så mange oplevelser, mennesker, nedture, opture og drømme din nye "ven" måske aldig kommer til at høre om? Så mange sider og aspekter af dig og dit liv de aldrig vil kende til? Som om familien vil være din egentlige rigtige venner. De har været med til det hele - i en hvis grad.
Måske handler nye venskaber om åbenhed. Folk er tilsyneladende tiltrukkede af åbne og udadvendte mennesker, så måske vil man kunne sige at jo mere åben du er, desto nemmere har du ved at skabe nye bekendtskaber. En mester i smalltalk. Det giver jo god mening. Den stille mus i hjørnet har jo ikke ligefrem nemt ved det.

Hvis jeg skulle definere en god ven ville det være en der kendte mig.. På godt og ondt. En der kender (i en hvis grad) min familie og mine andre bekendte. En person der vidste hvordan jeg føler omkring diverse ting, og ville vide hvordan jeg ville reagere i givne situationer. En person jeg ikke umiddelbart ville blive træt af at være sammen med. En person jeg føler mig tryg ved, og føler jeg kunne fortælle alt. Uanset hvor dumt, klamt, flovt eller lignende det end måtte være. Gerne en person som lignte mig på nogle punkter og som jeg kunne slæbe med til diverse fester. (Måske kun for at jeg kunne se en fyr jeg var vild med) Dette skulle selvfølgelig være gensidigt.

//Signe