Jeg har et savn.
Jeg savner almindelige mennesker.
Jeg savner bumser.
Jeg savner appelsinhud.
Jeg savner ridebukselår,
Og kruset hår.
Et skævt smil.
Og små øjne.
Almindelige grin.
To normale mennesker.
Som går hånd i hånd i en park.
Og snakker med normale tunger,
Om trivielle emner.
På en tirsdag.
Du skal være smuk, sagde de.
Du skal være speciel, sagde de.
Du skal være tynd, siger de.
Men du er et almindeligt menneske.
Du er almindelig.
Du er almindelig.
Jeg har et savn.
Jeg savner fugtige morgener.
Jeg savner fuglesang.
Og løst hår.
Hvornår er det,
Hvornår bliver det.
Jeg savner en strøm at være en fisk i.
Men jeg er almindelig.