Hvis du forsvinder helt, har jeg intet liv.
Min mobil er gået død, og jeg har intet liv.
Hvad skal jeg bruge min tid på, når jeg ikke kan følge med i hvordan andre bruger deres?

Kan jeg komme tilbage ind i mit hoved igen..

Jeg ville ønske at jeg havde mulighed for at starte forfra. Give alle de mennesker jeg har mødt igennem mit liv et nyt førstehåndsindtryk.I stedet for at det skal være som nu. Jeg hænger fast i andres opfattelse af mig. Den kedelige. Den stille. Den høje og tykke. Hende der var ham der fra højskolen utro. Hende der gjorde det, og det, og det med ham, og ham og ham. Min kedelige eksistens hænger fast, som et stykke tyggegummi under skoen. Når du opgiver at forsøge at få det væk, må du håbe at det forsvinder af sig selv på et tidspunkt.

Jeg kan ikke pludselig være smuk, fordi alle dem der kender til mig ved, at jeg ikke er det. Jeg kan ikke pludselig være selvsikker og snakkende, fordi dem der kender til mig ved, at jeg ikke er det.

Det var noget jeg skulle have sørget for da jeg var yngre. Ligesom jeg skulle have sørget for at få nogen sunde interesser og venner. Nu er det ved at være for sent.

Ved at være, ser jeg mig selv skrive.

Jeg ved ikke hvor jeg skal starte.