Thinking real hard

Lad mig se virkeligheden i øjnene, og prøv at fortæl mig om jeg er der hvor jeg skal og vil være i en alder af 16. For jeg ved det ikke selv. Jeg ved ikke hvad det er jeg vil være, hvem jeg vil være. Måske er jeg på vej, men det går så langsomt det hele, hvilket gør det utrolig svært at afgøre. 

Jeg kan ikke undgå at sammenligne mig selv med andre konstant. Udadtil virker det bare som om alle andre har styr på det - kopierne såvel som de originale. Alle. "Vær dig selv", og tak er sådan et fattigt ord. Jeg kan ikke finde ud af noget, og er alt for hård ved mig selv. Hvad hjælper det at smile, når du ikke ved hvem det er til. Jeg ved ikke hvad fanden der kan definere mig efterhånden, og jeg er som det tomme lærred hvis motiv aldrig kan blive bestemt. Gad vide om dem omkring mig ved hvem jeg er.. Hvad jeg står for. Jeg kan ikke en skid og bilder mig selv ind at alting ville være nemmere hvis jeg var en anden. Normer er så trivielle.. Jeg er træt af det hele. 

Lad os vende det hele

Leve gårsdagen, 

Uden fortrydelser.

Leve imorgen fuldt ud. 

Pinke negle og højt humør, 

Giv den grå dag lidt kulør. 

For et smil er ikke bedre end det næste

Giv ham et af dine bedste, 

Det lukkede vil åbne, 

Og pludselig vil det være godt nok,

At være dig.