Skyerne hang lavt, en onsdag eftermiddag. Den bitre pige gik i sine egne tanker, og spekulerede over stort og småt. Hun skænkede aldrig omverdenen en tanken. Hun mente at hun var usynlig. En egenskab hun havde tillært sig allerede fra barns ben af. Hun troede at det overfladiske var alt der lå i det. At tingene aldrig var dybere end som så. Hun var meget bitter. Hun forstod sig ikke på mennesker, og foragtede til tider synet af sine egne. Hun mente at hun havde nok i sig selv. Hun var meget sær.