Cardio, mere cardio. Og proteiner, færre kulhydrater. Man skulle tro, at jeg lod som om at jeg var en af dem. At jeg var på diæt ligesom dem, og at vi snart skulle stå side om side på scenen. Med spraytan og makeup ud over alle grænser, i vores livs bedste form. Valse rundt med numsen bar i glimmerbikini, og vinke til publikum med vores falske negle. Dreje en halv omgang til højre, the money shot, spænde ballerne, sprede vores lats og blot lytte til stemmerne huje imems vi giver den alt hvad vi har. For det her er hvad vi har kæmpet for i alle disse måneder. Spist efter den skarpeste kostplan ugerne op til. Takke nej til fester og farmos fløde. Tænke på mad og træning dag ud og dag ind. Nærstudere sig selv i hvert et spejl, og måle og veje alle kanter og hjørner. Tjekke for nye veins hver morgen. En kamp hver eneste dag, for at stå knivskarpt på scenen.

Men jeg er ikke en af dem. Jeg er kvabset, stor og blød. Jeg har ingen veins på hverken mave eller arme. Jeg har ingen sixpack, og jeg drikker sodavand hver dag. Jeg træner, men jeg er ikke en af dem. De kender mig ikke, men jeg betragter dem som mine venner, min omgangskreds. Jeg liker deres kyllinge-tomat-pepsi-max-kl-10-måltids billede på instagram, og kommenterer; hvor fedt, skal du og træne triceps idag? Måske afslutter jeg med en smiley, eller en tommel op. Jeg tjekker op på alle mine venner i løbet af dagen, gerne flere gange. Jo nærmere vi når konkurrencen, jo mere skal jeg anstrenge mig. Man kan jo ikke gå og være så flommet ved siden af sine venner. Så helt i smug, forsøger jeg at aftale med mig selv: at jeg spiser havregryn når jeg står op. Ved 10-11 tiden spiser jeg en smule skyr og nogle mandler. Til frokost får jeg spejlæg på rugbrød, og lidt grønt til. Om eftermiddagen skal jeg træne, og herefter drikker jeg en proteinshake. Til aften skal jeg også helst spise sundt, så gerne noget kylling og en masse grønt. Naturligvis intet slik og sukker, bortset fra pepsi max. Det drikker alle mine venner, det må man gerne når man sådan er på diæt. Det er ikke noget blot at følge en diæt, man er også nødt til at træne alle ugens dage. Når vi nærmer os konkurrencen, så skruer vi naturligvis op for cardio træningen. Gerne to gange om dagen, når vi kommer rigtig tæt på.

Mit spejlbillede i fitness world, afslører nogenlunde markede arme. Maven hænger ikke udover bukserne, og på ben og baller er der også antydningen af at have trænet. Jeg kigger rundt i centeret, og en lille stemmer forsøger at sige: jeg ser jo faktisk ret lækker og fit ud, men bliver hurtigt slået væk. For undervejs i mit træningspas, holder jeg øje med mine venner, og næste gang jeg møder mit spejlbillede, indser jeg at der er lang vej endnu. Konkurrencen nærmer sig, og jeg blivee nødt til at stramme mig an. Ellers bliver jeg aldrig god nok.