Om venner - en strøtanke

Venner. Bekendte. Kammerater. Relationer og bekendtskaber. Kært barn har mange navne.. Det slog mig pludselig - hvor mange nye mennesker du lærer at kende igennem livet og hvor mange af dem du holder kontakten med? Relationer kan være svære at bibeholde. Hvad hvis jeg aldrig får flere venner end dem jeg har nu? Stærke bånd mellem folk hænger ikke træerne. Hvor mange får også en ny tæt ven samtidig med deres midtvejskrise? Det er som om det aldrig vil være det samme, i forhold til dem der har kendt du har kendt hele liv. Så mange oplevelser, mennesker, nedture, opture og drømme din nye "ven" måske aldig kommer til at høre om? Så mange sider og aspekter af dig og dit liv de aldrig vil kende til? Som om familien vil være din egentlige rigtige venner. De har været med til det hele - i en hvis grad.
Måske handler nye venskaber om åbenhed. Folk er tilsyneladende tiltrukkede af åbne og udadvendte mennesker, så måske vil man kunne sige at jo mere åben du er, desto nemmere har du ved at skabe nye bekendtskaber. En mester i smalltalk. Det giver jo god mening. Den stille mus i hjørnet har jo ikke ligefrem nemt ved det.

Hvis jeg skulle definere en god ven ville det være en der kendte mig.. På godt og ondt. En der kender (i en hvis grad) min familie og mine andre bekendte. En person der vidste hvordan jeg føler omkring diverse ting, og ville vide hvordan jeg ville reagere i givne situationer. En person jeg ikke umiddelbart ville blive træt af at være sammen med. En person jeg føler mig tryg ved, og føler jeg kunne fortælle alt. Uanset hvor dumt, klamt, flovt eller lignende det end måtte være. Gerne en person som lignte mig på nogle punkter og som jeg kunne slæbe med til diverse fester. (Måske kun for at jeg kunne se en fyr jeg var vild med) Dette skulle selvfølgelig være gensidigt.

//Signe

"Take a wild guess, I'm guessing I kissed her.
Knock yourself out, I'd do your little sister.
Take a wild guess, I'm guessing I kissed her.
Knock yourself out, I'd do your little sister."

;-) 

Smil lidt mere

Hele situationen for tiden er til at blive høj over. Et eller andet sted er det som om at jeg bare venter på at trippet er ovre, hvorimod jeg egentlig bare burde nyde det. Være lidt mere social, grine lidt mere, smile lidt mere. Idag i brugsen spurgte jeg en ældre dame om jeg måtte hjælpe med at pakke hendes varer. Små ting er ofte de vigtigste. Gør lidt mere for andre lidt oftere. Fortryd lidt mindre. Hvil lidt mere, og lad være med at tage tingene så tungt. Selvom jeg hader udtrykket "det er ikke så slemt", så passer det måske. Intet er så slemt og det kan altid blive værre. Forstået på den måde, at du aldrig har det for hårdt. Men tænk nu positivt, det kommer jeg længst med. Tænk at jeg (JEG?) en dag ville sidde og fortælle om mit livssyn? Det lød nogenlunde sådan her.. Jeg tror på at du skaber dig selv. Du bestemmer selv hvordan du vil være. Der er ikke noget der hedder skæbne, for alt er bestemt af dine egne valg. Jeg tror ikke livet handler om at finde sig selv, men man skulle tro det - for ud fra alle de oplevelser du får lærer du dig selv bedre at kende og finder ud af at sådan vil jeg være og sådan vil jeg ikke være. Men du bestemmer det selv. Bestemmer selv hvilke valg du vil tage. Det er ikke fordi at jeg har regnet alt ud nu. Jeg vil stadig lave fejl og være usikker til tider, men jeg føler det er en start. Og jeg kan lide det.

I hate this superficial world. Judgemental as fuck. Claims that nothing's real.

Hvordan fik jeg udseende til at betyde alt? Det eneste der pryder mine tanker, Det første der slår mig når jeg møder mennesker, Det eneste jeg ved noget om, Bilder jeg mig selv ind. Det bliver min død.

Status: lørdag

Noget jeg føler at jeg har lært på det seneste er, at det at være udadvendt ikke nødvendigvis hænger sammen med det at være imødekommende. Www.ordnet.dk definere det som: Udadvendt - "som holder af kontakt med andre mennesker" Imødekommende - "som viser interesse, venlighed og hjælpsomhed" Ergo kunne en genert person altså stadig være imødekommende, uden nødvendigvis at være udadvendt. - Vi lever i en verden hvor alle er smukke, så det er svært at skille sig ud. De grimme har det hårdt. Vi lever i en verden af mennesker af smalle taljemål, til trods for enorme fristelser. De tykke har det hårdt.