Mads langer, du er så vidunderlig.
Dine sange får mig til at føle.

Jeg har et savn.
Jeg savner almindelige mennesker.
Jeg savner bumser.
Jeg savner appelsinhud.
Jeg savner ridebukselår,
Og kruset hår.
Et skævt smil.
Og små øjne.
Almindelige grin.
To normale mennesker.
Som går hånd i hånd i en park.
Og snakker med normale tunger,
Om trivielle emner.
På en tirsdag.
Du skal være smuk, sagde de.
Du skal være speciel, sagde de.
Du skal være tynd, siger de.
Men du er et almindeligt menneske.
Du er almindelig.
Du er almindelig.
Jeg har et savn.
Jeg savner fugtige morgener.
Jeg savner fuglesang.
Og løst hår.
Hvornår er det,
Hvornår bliver det.
Jeg savner en strøm at være en fisk i.
Men jeg er almindelig.

Fortrydelsespille.
Fortrydelse.
Ydelse.
Nydelse.
Nyt.
Ny.
Nat.
Og et kys.
Og dit blik.
Min nøgne krop.
Nøgne.
Os to.
Så følelseskold.
Som jeg står bag ved dig.
Nøgen, og holder om dig.
Med en smøg i hånden.
Betragtes naturen med det mest ærlige blik.
Så uskyldigt.
Så ungt og naivt.
Så rent.
Blide kys langs halsen.
Kys langs livet.
Langs landevejen.
Vejen.
Og din hånd i min.
Du tager mig med på en rejse.
Jeg kan ikke kende mig selv.
Du gør mig uovervindelig.
For en stund.
Så gør du min mund,
Til dit rige.
Jeg hvisker ord til langt ud på natten,
Og du forfører mit sind.
Min mand.

Ingen vil kunne elske dig.
Det lyder hårdt.
Ingen vil kunne elske din appelsinhud.
Ingen vil kunne elske dine strækmærker.
Din løse hud.
Din tykke mave.
Dine tykke lår,
Dine indgroede hår.
Og dit blege ydre.
Det lyder hårdt.
men det er dig.
Du prøver.
Du er ikke tilfreds.
Du prøver.

Det lyder hårdt;
Men du er stadigvæk bare dig selv.

Kvindelige former er så klamme.
Cut the shit, I want bones and muscles.