Jeg er også bare et menneske. Jeg er ensom.
Jeg er ligesom et puslespil. Du bliver bare ved og ved med at tage brikker fra mig, og snart er jeg umulig at samle.
Jeg bevæger mig i kviksand.
Jeg vil egentlig bare gerne elskes. Jeg vil også gerne elske nogen, tror jeg.
Jeg føler mig bare ikke god nok, og ingen er god nok til mig.
Jeg vil have det dybe, det nære, det skrøbelige, det intime, det varme, det livsbekræftende. Men jeg er kedelig. Og triviel.
At sidde overfor hinanden og skulle samtale er mere intimiderende, end at smide tøjet.
Det er det hurtige knald. Videre. Det er jo også virkelig sjældent, at du får følelser for piger (læs:mig)
Så var jeg ikke bedre. Jeg er til grin. En sædcontainer, som er fuldstændig bevidst om sine klamme handlinger og bagtanker. Vi ses. Du bliver vild med mig, eller rettere den sex vi har, du vil ses igen, jeg har magten. For det er hvad jeg kan tilbyde. Det når der til og stopper. Jeg har ikke mere.
Du spurgte hvad jeg var god til, og vi blev enige om, at det var sex. Jeg kan ikke mere.
torsdag den 28. september 2017
torsdag den 7. september 2017
En drøm jeg havde i nat, som gjorde, at jeg fik følelsen af, at have fået det forkerte ben ud af sengen.
Jeg var på vej et sted hen. Det var som om, at jeg gerne ville væk derhjemme fra, eller i hvert fald væk der fra hvor jeg var. Vejen gik fordi marker, huse og små landsbyer. Jeg tror jeg har været på den sti en gang i en anden drøm. For noget af det virkede bekendt. Særligt ét stort bindingsværkshus, med stråtag og en lang indkørsel med forhave. Da jeg når hen til det her "sted", er der oversvømmelse, og vejret er rigtig dårligt. Det skiftede pludseligt. Det her er sted jeg ville hen, minder mere om en åben plads. Som et stort fladt område inde i en skov, men alligevel ikke, for der var biler parkeret på højre side af vejen. Vejen lå helt under vand, som i 3-4 meter vand. Man skulle altså svømme, hvis man skulle noget. Til venstre for mig, var der en masse træer, og jeg kunne tage fat i noget i træet, og svinger mig hen på en af bilerne, som stod på den anden side. Der står nogle mænd der også, som er på vej tilbage, og væk fra oversvømmelsen. Jeg spørger en af dem, om han vil hjælpe mig tilbage. Han tøver et øjeblik, men jeg er hurtig til at sige, at så kan jeg gøre noget dejligt for ham bagefter. Sagt, så man ikke er i tvivl om hvad jeg mener med det. Han vælger så at hjælpe mig.
Han fortæller hvordan vi skal hoppe fra bil til bil, indtil vi når på tør grund. Vi klarer det. Senere springer det til, at han åbner døren til hans hotelværelse for mig, og viser mig rundt. Til venstre var en stor hvid seng, og et væg til væg spejl, som viste en fantastisk udsigt. Badeværelset var gammelt, og havde de der gammeldags gule og mønstrede fliser. Jeg ser på kanten af badekaret, at der ligger en engangsskraber. Jeg kommer i tanke om, at det vitterligt ligner a jungle down there, så jeg spørger ham om det er okay, at jeg lige tager et bad først. Jeg har taget armene rundt om halsen på ham, imens jeg siger det. Han skubber mig væk og siger, at jeg skal stoppe med det der 'jeg elsker dig' pis.
Jeg ville meget gerne have sex med ham, men han var svær. Det var som en kombination af, at han ikke havde lyst og ikke tændte på mig. Hele situationen virkede bare syg og ubehagelig. Til sidst lykkedes det, og vi ligger i sengen. Jeg ligger ovenpå ham, og tager kvælertag på ham - på en kælen måde dog. Han lægger sin hånd på mit ansigt, og maser mig ned, og imens han gør det, kan jeg ikke se hans ansigt. Det var som om, at det var smeltet sammen, og hele situationen en kamp om hvem af os, der skulle være den dominerende. Senere er jeg ovenpå ham igen, og jeg læner mig forover, så han får mine bryster i hovedet. Han råber højt, og kommer så. Jeg sad kun på ham, så han kommer op af sig selv. Det var bare blod der kom ud. Det var så kraftfuld, at blodet sprøjtede op af væggen også. Jeg blev åbenbart ikke ramt. Han skubber mig væk, og løber væk.
-
Jeg vågner. Kigger på mit facebook feed og ser at hende den fantastiske, har skrevet et indlæg om, at et sabbatår ikke er lig med, at have sit liv på pause osv. Så fint og noget jeg kan relatere til. Problemet er bare, at det var så godt skrevet, og spørgsmålene begynder at flyve inde i mit hoved. Hvad har jeg egentlig opnået? Hvad kan jeg egentlig? Hvad har jeg af drømme? Og det hele ender med et stort fedt: Ingenting. Hvis jeg skal være noget, så skal jeg anstrenge mig. Jeg skal lade som om, for jeg er intet. Ingen drømme, ingen mål. Måske handler det også lidt om, at jeg nok ikke skal ses med tinder fyren igen. Jeg er for kedelig. Måske? I så fald kunne vi så ikke begynde at fortælle hinanden, at vi ikke gider, i stedet for at man skal gå og have falske forhåbninger.
Det var nok for nu
Jeg var på vej et sted hen. Det var som om, at jeg gerne ville væk derhjemme fra, eller i hvert fald væk der fra hvor jeg var. Vejen gik fordi marker, huse og små landsbyer. Jeg tror jeg har været på den sti en gang i en anden drøm. For noget af det virkede bekendt. Særligt ét stort bindingsværkshus, med stråtag og en lang indkørsel med forhave. Da jeg når hen til det her "sted", er der oversvømmelse, og vejret er rigtig dårligt. Det skiftede pludseligt. Det her er sted jeg ville hen, minder mere om en åben plads. Som et stort fladt område inde i en skov, men alligevel ikke, for der var biler parkeret på højre side af vejen. Vejen lå helt under vand, som i 3-4 meter vand. Man skulle altså svømme, hvis man skulle noget. Til venstre for mig, var der en masse træer, og jeg kunne tage fat i noget i træet, og svinger mig hen på en af bilerne, som stod på den anden side. Der står nogle mænd der også, som er på vej tilbage, og væk fra oversvømmelsen. Jeg spørger en af dem, om han vil hjælpe mig tilbage. Han tøver et øjeblik, men jeg er hurtig til at sige, at så kan jeg gøre noget dejligt for ham bagefter. Sagt, så man ikke er i tvivl om hvad jeg mener med det. Han vælger så at hjælpe mig.
Han fortæller hvordan vi skal hoppe fra bil til bil, indtil vi når på tør grund. Vi klarer det. Senere springer det til, at han åbner døren til hans hotelværelse for mig, og viser mig rundt. Til venstre var en stor hvid seng, og et væg til væg spejl, som viste en fantastisk udsigt. Badeværelset var gammelt, og havde de der gammeldags gule og mønstrede fliser. Jeg ser på kanten af badekaret, at der ligger en engangsskraber. Jeg kommer i tanke om, at det vitterligt ligner a jungle down there, så jeg spørger ham om det er okay, at jeg lige tager et bad først. Jeg har taget armene rundt om halsen på ham, imens jeg siger det. Han skubber mig væk og siger, at jeg skal stoppe med det der 'jeg elsker dig' pis.
Jeg ville meget gerne have sex med ham, men han var svær. Det var som en kombination af, at han ikke havde lyst og ikke tændte på mig. Hele situationen virkede bare syg og ubehagelig. Til sidst lykkedes det, og vi ligger i sengen. Jeg ligger ovenpå ham, og tager kvælertag på ham - på en kælen måde dog. Han lægger sin hånd på mit ansigt, og maser mig ned, og imens han gør det, kan jeg ikke se hans ansigt. Det var som om, at det var smeltet sammen, og hele situationen en kamp om hvem af os, der skulle være den dominerende. Senere er jeg ovenpå ham igen, og jeg læner mig forover, så han får mine bryster i hovedet. Han råber højt, og kommer så. Jeg sad kun på ham, så han kommer op af sig selv. Det var bare blod der kom ud. Det var så kraftfuld, at blodet sprøjtede op af væggen også. Jeg blev åbenbart ikke ramt. Han skubber mig væk, og løber væk.
-
Jeg vågner. Kigger på mit facebook feed og ser at hende den fantastiske, har skrevet et indlæg om, at et sabbatår ikke er lig med, at have sit liv på pause osv. Så fint og noget jeg kan relatere til. Problemet er bare, at det var så godt skrevet, og spørgsmålene begynder at flyve inde i mit hoved. Hvad har jeg egentlig opnået? Hvad kan jeg egentlig? Hvad har jeg af drømme? Og det hele ender med et stort fedt: Ingenting. Hvis jeg skal være noget, så skal jeg anstrenge mig. Jeg skal lade som om, for jeg er intet. Ingen drømme, ingen mål. Måske handler det også lidt om, at jeg nok ikke skal ses med tinder fyren igen. Jeg er for kedelig. Måske? I så fald kunne vi så ikke begynde at fortælle hinanden, at vi ikke gider, i stedet for at man skal gå og have falske forhåbninger.
Det var nok for nu
Abonner på:
Opslag (Atom)