Sort på sort, gik hun i ét med omgivelserne.

When do you start doing something for you?
Oui. mademoiselle.

Den eneste accept jeg søger er min egen.

Jeg tror hun nyder triste tanker.
Og triste ord. Triste vendinger.
Hendes sorte og hvide verden.
Så utroligt trist. Ko.
Hun tænker: "Bliv nu god nok!".
Dag ud og dag ind.
Hun lever af de triste tanker.
Og de tomme blikke.
Hun sidder på sin plads.
På sin træstol. Bygget af skam og had.
Gud forbyde hun trådte ud af sine vante roller.
Hun nyder sin rolle.
Sin sikre rolle.
Hun er ingenting.
Der kan gå dage før at hun opdager sig selv.
Hun sidder på sin plads,
Og er helt og aldeles anonym.
Hun tør ikke binde sig til nogen.
Ingen stiller spørgsmålstegn,
Så hvorfor bekymre sig?
Hun tror ikke engang selv at hun eksistere.
Hun ser ikke frem til noget,
Fandens tredjeperson.
Det sorte får.
Usle rotte.

Det hele går meget bedre, når du holder op med at bekymre dig om hvorvidt du eksistere eller ej.

Pludselig var der ikke andet end træning og lektier som definerende mig.
Et produkt af tomhed.
Uden interesser og glæde. Uden kys og kram.
Uden nærhed, og kærlighed.
De samme sange på repeat, og de samme dage på repeat.
Det er den jeg er.
Ingen overraskelser.
Bare mig.

engis vs world

Tænk at du i et øjeblik troede du var god nok.
Intet du har fået er du selv herre over.
Du er som en hund der bliver fodret med kødben, men ligeså snart din ejer forsvinder, ved du ikke hvad du skal gøre af dig selv.
Du kan ingenting.
Tænk at du troede du kunne.
Du prøver og prøver.
Og fejler gang på gang.
Det eneste tidspunkt hvor du har brug for venner er når det ikke er dine egne.
For satan.
Bliv nu god nok, ko.