Jeg får kastet bryster, kønsdele og kroppe i ansigtet.

Jeg får det så dårligt, for det minder mig om, at jeg aldrig bliver sådan.

Jeg ved ikke hvad jeg er. Hvem jeg er.

Jeg er tom. 

Hvis jeg havde pengene, så ville jeg lave hele mit ansigt om.

Filler i læberne

Næseoperation

Øjenbrynsløft

Flytte min hårgrænse, så min pande ikke var så styr

Fedtsugning af dobbelthagen, så man faktisk kan se, at jeg har en kæbelinje 

Derudover kommer mine manglede bryn og vipper. Jeg skulle have vippe extensions og brynene måtte jeg så bare tegne op.

Når alt dette er gjort, så kan jeg måske prøve at fokusere på at få en personlighed, en hobby og et liv. 

dysfunktionel

"Det må være nemt at være så pæn"

Jeg skulle have spurgt hende. Ydmyget hende imens hun foldede tøjet sammen. Inden hun overhovedet var nået til at spørge om jeg ville have bonnen i posen, så havde givet hende en knytnæve lige i hovedet. Vredet armen om på hende.

Og hende i prøverummet. Hun kom jo akkurat ud samtidig med mig, og hånede mig med hendes krop. Den nedringede kjole. "Så kommer det jo an på blufærdig man er" sagde moren og kiggede stolt på datterens bryster, som var kjolens altoverskyggende fokus.

Jeg bliver aldrig sådan. Jeg bliver aldrig smuk, aldrig elskværdig. Ingen vil kigge langt efter mig, og jeg dør alene. Dysfunktionel er mit nye yndlings ord, og jeg siger til mig selv ofte. Dysfunktionel.

Jeg er inde i mig selv, jeg har brug for at være ude af mig selv.

Jeg tænker meget på at gøre skade på andre. Typisk mig.