Hvad er det så nu? Det er såmænd bare det samme. Måske en anelse mere positivt end ellers.

Jeg tænker over dét med at gøre sit bedste. Hun sagde "hvad er pointen i at gå på en uddannelse, hvis man ikke giver alt hvad man har?". Det fik mig til at tænke på, at jeg altid, eller helst, springer over hvor gærdet er lavest.

Jeg kommer ikke rigtig nogen vegne, for jeg ved ikke hvad jeg vil. Jeg ved dog, at jeg vil være smuk og trænet, men det er ligesom om, at det ikke er så godt at gå all in på det.

Jeg er personlighedsløs. Jeg er tom.